UUV Køge Bugt og Køge Ungdomsskole gentager succesen fra sidste år med et filmprojekt for 8. klasses elever. Filmprojektet er i uge 24 og 25, (alm. skoledagslængde) og kommer primært til at foregå på Tapperiet i Køge. Målgruppen er for alle 8. klasses elever fra Køge, Solrød, Stevns og Greve, som af den ene eller anden årsag kunne have brug for et selvtillidsboost, udforske nye sider af sig selv og mærke et stærkt fællesskab. Projektet ledes af en professionel filminstruktør samt to UUV Vejledere. Formålet med filmprojektet er at udfordre de unge på deres selvopfattelse og roller, hjælpe med at få øje på egne styrker, ressourcer og handlemuligheder, at bryde nogle grænser samt opleve følelsen af at være en del af et fællesskab - arbejdsmæssigt og ikke mindst socialt, hvor alle er en vigtig brik i skabelsesprocessen. Alt dette for at blive bedre rustet til at kunne tage stilling til ønsker og behov vedrørende uddannelsesplaner og fremtid. I slutningen af projektet bliver der afholdt premiere for filmen med rød løber, diplomer og grundig feedback.
Her er et link til filmen ”Gaven”, som er sidste års film produceret af 8 fantastiske, engagerede unge mennesker.
Se Filmen her
Har I en ung, som har brug for et selvtillidsboost, udforske nye sider af sig selv og mærke et stærkt fællesskab, så kontakt skolens UUV Vejleder. Der er ansøgningsfrist 14. maj.
Se omtalte af sidste års succesrige filmprojekt via link til sn.dk:
Elever stiller skarpt på selvindsigten: Læs mere
Ikke parate elever bliver uddannelsesparate via filmprojekt: Læs mere
Mange hilsner
Nanna og Christina, vejledere UUV Køge Bugt