Den forberedende Grunduddannelse (FGU) – en kort præsentation

Hvad er den forberedende grunduddannelse (også forkortet FGU)?

  • Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for dig, der har brug for at blive stærkere fagligt. Fx kan du blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller at komme i job.
  • FGU er for dig, der har brug for at udvikle dig personligt eller socialt for at komme videre i uddannelse eller job. Måske er du faldet fra en ungdomsuddannelse og har brug for at finde vejen tilbage.
  • FGU er en uddannelse med almene fag, undervisning på værksted og praktik. På FGU kan du vælge imellem forskellige spor. Hvis du fortryder undervejs, er der gode muligheder for at ændre dit valg.
  • På FGU får du spændende undervisning med masser af praksis.
  • Og du bliver en del af stærke sociale fællesskaber. FGU tilbyder et spændende ungeliv, hvor du kan deltage i forskellige sociale aktiviteter.

På en FGU-institution findes der tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).Den unge får adgang til en FGU-uddannelse gennem en målgruppevurdering af den kommunale ungeindsats i den unges bopælskommune. Læs mere om den kommunale ungeindsats her på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Denne video giver dig en hurtig indføring i den forberedende grunduddannelse. Du får viden om uddannelsens målgruppe, uddannelsens opbygning, indholdet på de tre forskellige spor og et indblik i, hvordan det er at gå på FGU. Tjek præsentationsfilm om FGU: her

 

Andre steder du kan læse mere om FGU:

 

Scroll to top
%d bloggers like this: