Ølbycenter et krydspunkt for unge og uddannelse:
Ungdommens Uddannelsesvejledning – UUV Køge Bugt – ligger centralt i Ølbycenteret i forhold til unge og uddannelse.
Dagligt skifter unge fra tog til bus i Ølbycenteret og fortsætter ud til Campus Køge, undtagen alle dem der stopper op for at gå i skole i Ølby.
UUV’s vejledning er til rådighed for unge ved overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, ved uddannelsesskift og ved drop-out. Målet er, at alle unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse, som indgang til et job på arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse.
UUV's Caféshop med en vifte af støttemuligheder
Alle unge oplever udfordringer og problemer på deres uddannelsesvej. Nogle gange er der for mange lektier, nogle unge oplever ensomhed, andre problemer med familie eller venner, fristende tilbud med nemme kviklån kan bringe unge i økonomisk uføre, de mange uddannelsestilbud med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse er måske ikke lige sagen, hvordan får jeg fat i et fritidsjob eller en praktikplads? Listen af udfordringer er lang.
Boligselskabet Sjælland stiller op begge dage og fortæller om, hvad et boligselskab er for en størrelse, hvordan man får en bolig, en ungdomsbolig eller et kollegieværelse eller en lejlighed. Kort sagt hvordan man kan ”flytte hjemmefra”.
Der er muligheder for hjælp og støtte på uddannelsesvejen. UUV’s vejledere møder alle unge, der stopper på en ungdomsuddannelse, og med samtale og vejledning bringes stort set alle på kurs mod en uddannelse igen. Mange unge har brug for ekstra støtte, som ikke handler om uddannelse, det kan fx være en samtale med fokus på, hvilke barrierer der forhindrer den enkelte unge i at tage en uddannelse.
I UUV’s Caféshop under ØlbyFestivalen præsenteres en vifte af støttemuligheder i Køge Kommune. Kik indenfor på og få en orientering om mulighederne og se personerne bag tilbuddene. Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål og få kontaktoplysninger og -adresser på de tilbud, som måske nu eller ude i fremtiden kan være dem, der hjælper dig videre.
Ingen problemer er større end, at vi sammen kan finde en vej. Kik forbi os i ØlbyFestival-dagene ved Ølbycenter 53, UUV’s Caféshop byder på oplæg og forfriskninger.
UUV Køge Bugt
Helle Evald og Mikkel Mortensen, UUV-vejledere
UUV's program på ØlbyFestivalen, 2019:
Fredag den 3. maj: | Caféshop-program: |
kl. 9 - 12 | Åben vejledningscafé på UUV’s center, Ølbycenter 53, 1. sal. Har du spørgsmål om uddannelse kan du komme til at tale med en UUV vejleder |
kl. 12:30 – 13:15
|
Nogle gange støder man som ung ind i problemer, hvor det er godt at få en snak med en professionel person. Du kan møde psykolog Sofie Balloli og Campuspræst Nadia Hoxer Dyhrberg-Krantz.
UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |
kl. 13:30 – 14:15
|
Den 1. august åbner en ny uddannelse i Danmark og i Køge. Det er Den forberedende Grunduddannelse, FGU. Hør nyt om den nye uddannelse ved direktør Tommy Sylvest, FGU Midt - Østsjælland.
UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |
kl. 14:30 – 15:30
|
Ung og flytte i egen bolig? Hvordan bliver man skrevet op til en bolig i et boligselskab? Hvad er en ungdomsbolig og hvordan får man et kollegieværelse? Boligselskabet Sjælland stiller med et par repræsentanter, der kan svare på spørgsmål og fortælle om muligheder. |
kl. 14:15 – 15:30
|
Det er ikke Luxusfælden fra TV, men et lokalt tilbud i Køge om økonomisk rådgivning til unge. Fra bøvl til succes – tips og trix til en god økonomi. Du kan møde økonomirådgiver Jan Milo og Yvonne Lerche fra Dansk Folkehjælp.
Mød dem ved en stand udenfor Ølbycenter 53. |
kl. 15:40 – 16:30
|
Et fritidsjob eller en praktik kan hjælpe mange unge på ret kurs mod en uddannelse. Fritidsjobkonsulent Jan Mansur Hussain fra Jobplaneten og Mai Rose fra UUV’s Praktikpladsen fortæller om mulighederne for fritidsjob, lommepengejob og praktik i lokale virksomheder.
UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |
Lørdag den 4. maj | Café-shop-program: |
kl. 9:30 – 10:20:
|
Bor du i et af områderne som er dækket af Den Boligsociale Helhedsplan, kan du få en håndsrækning til et fritidsjob. Hør om mulighederne når
Fritidsjobkonsulent Jan Mansur Hussain fra JobPlaneten udfolder projektet. Indtil nu er over 300 unge hjulpet til et fritidsjob/ lommepengejob. Hans Bjerregaard, der er UUV-mentor i Helhedsplanen, står til rådighed for en snak om mulighederne for at få mentorstøtte. UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |
Kl. 10:30 – 11:15:
|
Køge Kommune har et godt tilbud til unge der har brug for at komme ind i et fællesskab. Projekt GNISTEN stiller op med deres tilbud som Heidi Nielsen fra GNISTEN vil fortælle om og besvare spørgsmål.
UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |
Kl. 11 – 12:30:
|
Det er ikke Luxusfælden fra TV, men et lokalt tilbud i Køge om økonomisk rådgivning til unge. Fra bøvl til succes – tips og trix til en god økonomi. Du kan møde økonomirådgiver Jan Milo og Yvonne Lerche fra Dansk Folkehjælp. Mød dem ved en stand udenfor Ølbycenter 53. |
Kl. 11:30 – 12:30
|
Ung og flytte i egne bolig? Hvordan bliver man skrevet op til en bolig i et boligselskab? Hvad er en ungdomsbolig og hvordan får man et kollegieværelse? Boligselskabet Sjælland stiller med et par repræsentanter, der kan svare på spørgsmål og fortælle om muligheder. |
Kl. 12:45 – 13:30:
|
Vejledningscafé hvor du kan møde en UUV-vejleder, der kan svare på spørgsmål om uddannelse, adgangskrav og det at være – eller blive – valgparat.
UUV’s Café Shop, Ølbycenter 53. |