Flere skal vælge en erhvervsuddannelse og målsætningen er 25% i 2020
Netop nu er der rigtig gode muligheder for praktikplads, stadig løn under hovedforløbet på en erhvervsuddannelse og selvfølgelig kan man videreuddanne sig efter man har taget en erhvervsuddannelse. Der findes uddannelsestilbud på akademi-, diplom- og masterniveau som matcher bachelor- og kandidatuddannelserne. Desuden er der mulighed for at blive selvstændig, med baggrund i en erhvervsuddannelse, noget som mange benytter sig af.
UUV er igen klar med projekt Test dig Selv
Vi har prøvet det før, og halvdelen af eleverne fra projekt Test dig Selv er på vej mod en erhvervsuddannelse viser en aktuel opgørelse over 18 elevers uddannelsesvalg i maj. Alle 18 elever havde været igennem projektforløbet Test dig Selv og alle elever var uddannelsesparate, for en erhvervsuddannelse er bestemt også en uddannelse for dygtige elever.
Test dig Selv er et fælles projekt mellem EUC Sjælland, lokale industrivirksomheder, Skolerne i Køge Bugt og UUV.
De deltagende elever i projekt Test dig Selv er fra målgruppen af dygtige uddannelsesparate elever, som gennem et forløb, der har budt på tre trin, har introduceret dem til industriens uddannelser.
Trin 1 har været et forberedelsesmøde for elever og forældre fra 8. – 9. klasse hvor industriens uddannelsesmuligheder er foldet ud af virksomhedsledere, lærlinge, studievejledere og rundvisning på EUC Sjællands afdeling på Campus Køge.
På trin 2 har eleverne været i branchepraktik i industrien og forløbet er afsluttet med trin 3 hvor elevgruppen sammen med UUV vejleder Martin Larsen, har efterbehandlet forløbet og ubesvarede spørgsmål er besvaret.
Har du lyst til at udfordre dig selv, kontakter du din lokale UUV-vejleder på skolen og aftaler der evt. deltagelse i projekt Test dig Selv.
Det er UUV-vejleder Martin Larsen der er projektansvarlig. Du kan læse mere om forløb og projekt her.
Martin Larsen, Vejleder UUV
I Køge Bugt er kommunerne 3,4% point fra den nationale målsætning for 2020
Men, der er store forskelle mellem kommunerne, hvor Stevns ligger i front med hele 32,4% af afgangseleverne, der vælger en erhvervsuddannelse. Stevns er dermed fremme – og foran – målsætningen for 2025, her 30% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Kilde – UUV Tal på Vejen 2019: https://www.uuv.dk/tal-fra-uuv/tal-paa-vejen/
Med Test dig Selv, ønsker vi at udfordre dygtige elever i forhold til valget af en erhvervsuddannelse direkte efter skolen. Tør du tage handsken op?
Velkommen til september
Mark Jensen
Leder af UUV
FAKTA Test dig selv:
Et lokalt UUV projekt i samarbejde EUC Sjælland/Køge og lokale samarbejdspartnere:
o Herfølge Kleinsmedie.
o Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd.
o Arbejdsgiverne Danmark.
o 3F Køge Bugt.
o CKJ Steel A/S.
o Stevns Kommune Center for Børn- & Læring.
o Skoleafdelingen Køge kommune.
o Skoleafdelingen Solrød Kommune.
o Greve Kommune / Center for dagtilbud & skoler.
o JRV A/S.
o HM-Rustfri Design.
o Dana Lim.
o EUC – Sjælland / Campus Køge.
o Dansk Industri Roskilde / Køge Bugt