Derfor fravælger mange unge igen i år EUD

Unges valg af ungdomsuddannelse er i høj grad et spørgsmål om valg af identitet, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Forstå de unges fremtidshorisonter, og hvorfor mange af dem igen i år har valgt erhvervsuddannelserne fra.

Næste skoleår kan måske føles langt væk her midt i coronakrisen. Men torsdag i sidste uge offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet, hvordan de elever, der i år forlader grundskolen, ønsker at fortsætte deres uddannelse efter sommerferien. Og det er for langt de flestes vedkommende på gymnasiet. Således søgte 72 % ind på en gymnasial uddannelse, mens kun knapt 20 procent valgte at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Søgetallene overrasker ikke Mathilde Hangaard, konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Hun forklarer blandt andet den manglende søgning til EUD med, at de unge ønsker at udskyde deres valg af livsbane.

”Det er ikke tilfældigt, at de unge vælger, som de gør. De oplever, at man skal være meget sikker på, at man resten af livet vil være elektriker, sosu-assistent eller smed, hvis man vælger en EUD. Omvendt ser de valget af gymnasiet som en måde at holde deres muligheder åbne,”

siger Mathilde Hangaard, der står bag EVA’s undersøgelse Unges uddannelsesvalg i 9. klasse (2019), som ser nærmere på de unges bevæggrunde for at søge ind på ungdomsuddannelser.

”EUD er nok ikke noget for mig”

Mathilde Hangaard karakteriserer de unges prioritering som et tilvalg af gymnasiet, snarere end et fravalg af erhvervsuddannelserne.

"Det handler ikke om, at de fx er nervøse for, om de kan få en praktikplads i deres EUD-forløb. Snarere om, at gymnasiet bliver set som en naturlig forlængelse af grundskolen, og som noget der tilbyder et attraktivt ungemiljø."

"Mange unge kender ikke mulighederne i EUD og ved ikke, hvad de skal forvente. Flere unge tænker derfor, at EUD nok ikke er noget for dem," forklarer Mathilde Hangaard.

Valg handler om identitet

Den politiske målsætning er, at 25 % af de unge i 2020 skulle vælge EUD. Hvis man for alvor skal udfordre de unges valg, bør man dykke dybere ned i, hvilke faktorer der har betydning for valget, mener konsulenten og fremhæver, at valget af ungdomsuddannelse også er et spørgsmål om identitet.

”Det handler om, ”hvem er jeg, og hvem vil jeg gerne være?” Og derfor føler mange unge et kæmpe pres for at vælge det helt rigtige. De føler typisk, at de med valget af ungdomsuddannelse skal indgå i en færdig plan for, hvad de skal bruge deres liv på. Og i den optik er mange bange for at vælge forkert. Valget af gymnasiet bliver en måde at undgå at lægge sig fast på et fremtidigt erhverv,” siger Mathilde Hangaard.

Fire fremtidshorisonter

EVA’s undersøgelse fremhæver fire forskellige ”fremtidshorisonter”, der kendetegner de unges valg:

  1. Pausehorisont
    Her ser de unge frem til en pause, inden de begynder på en ungdomsuddannelse. Det kan være, de har brug for ekstra tid til at beslutte sig for en ungdomsuddannelse, eller et ekstra år til at udvikle sig fagligt, personligt eller socialt. Det kan også være, de ønsker at forfølge en interesse – fx på en efterskole - eller prøve sig selv af i et nyt miljø. Unge med en pausehorisont vælger typisk 10. klasse efter 9. klasse.
  2. Ungdomsuddannelseshorisont
    Her har de unge fokus på at begynde på en bestemt ungdomsuddannelse. De ser især frem til at blive en del af et fagligt og socialt uddannelsesmiljø. De har ikke nødvendigvis en klar ide om, hvad uddannelsen skal bruges til, men et ønske om at holde mulighederne for videreuddannelse og job åbne. Unge med en ungdomsuddannelseshorisont vælger typisk en gymnasial uddannelse.
  3. Videreuddannelseshorisont
    Her har de unge fokus på de muligheder for videregående uddannelse, som de forskellige ungdomsuddannelser giver. De har gjort sig klare overvejelser om, hvilken videregående uddannelse de vil starte på efter endt ungdomsuddannelse. Unge med videreuddannelseshorisont vælger typisk en gymnasial uddannelse.
  4. Jobhorisont
    Disse unge har allerede i udskolingen det lange lys på og orienterer sig mod et bestemt arbejde. De har klare planer om, hvilket job de gerne vil have efter endt ungdomsuddannelse. Unge med en jobhorisont vælger typisk en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, der peger i retning af et specifikt job.

Vejledning kan flytte horisonter

Skal horisonterne og dermed de unges valg udfordres, må man sætte ind via vejledningen, vurderer Mathilde Hangaard. I dag er individuel vejledning forbeholdt elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate. Resten har som udgangspunkt alene adgang til kollektiv vejledning.

”Hvis du baserer dit valg på råd fra dine forældre eller søskende, tænker du måske ikke, at du også kan tage en EUD eller EUX for at opnå det, du gerne vil. Du har måske et forvrænget billede af, hvad gymnasiet egentligt er, og en oplevelse af, at EUD bliver et meget entydigt valg af en særlig branche.

God og nærværende vejledning kan være med til at udfordre de unges horisonter, rykke ved nogle myter ved uddannelsessystemet og afhjælpe noget af det pres, som mange unge oplever i forbindelse med valget,” slutter Mathilde Hangaard.

Scroll to top
%d bloggers like this: