UUV byder elever og forældre velkommen til denne aften, hvor I sammen hører unge fra forskellige ungdomsuddannelser fortælle om deres overvejelser, da de skulle vælge uddannelse. De unge vil bl.a. fortælle om
- hvad og hvem, der påvirkede deres valg af uddannelse
- hvordan det er at gå på deres uddannelsessted
- hvad der er særligt godt og særligt svært på deres uddannelse
- deres fremtidsdrømme.
Din vejleder oplyser i løbet af efteråret i 8. klasse tid og sted for den Ung til ung-aften du skal deltage i.
Når du kommer, skal du tjekke ind hos din vejleder, da arrangementet er en del af din uddannelse og job-undervisning.
Alle deltager i to runder om erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Mellem de to runder vil der være en pause. Her vil UU-vejledere og de unge være til stede for en snak.
Vi håber, aftenen inspirerer, overrasker og hjælper dig. Både i forhold til din fremtidige uddannelsesplan og i forhold til, hvilke to ungdomsuddannelser du vil ud og besøge på introkurserne i foråret.