Mentor i overgangen til ungdomsuddannelse

UUV's mentorordning har til formål at hjælpe dig, der har særlige behov, med at komme godt i gang med en ungdomsuddannelse. Du har måske sociale, personlige eller faglige problemer og har brug for en mentors støtte til at klare dig i uddannelsessystemet.

Mentorordningen skal bidrage til, at du får en god start på din ungdomsuddannelse, så dine muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet øges.

I langt de fleste af UUV’s mentorforløb er mentor ansat som overgangsmentor, dvs. mentoren hjælper dig i gang med en ungdomsuddannelse, efter at du har afsluttet grundskolen i 9. eller 10. klasse.

Næsten alle overgangsmentorforløb varer 12 timer fordelt over august-oktober måned.

Hvis du er ung og gerne vil vide mere om det at have en mentor, kan du downloade UUV's mentorfolder her.

Bliv mentor for en ung

UUV søger løbende mentorer, som gerne vil støtte et ungt menneske, som har behov for hjælp til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringer viser, at mentorstøtte faktisk virker, og flere af vores mentorer har sagt om rollen som mentor, at det er attraktivt at kunne gøre en forskel.

Hvis du gerne vil stå i vores mentorkorps, kan du sende en ansøgning til uuv@koege.dk. UUV rekvirerer en børneattest på alle, der ønsker at blive mentor.

Hvem kan være mentor?

  • Din baggrund kan f.eks. være
  • lærer, pædagog eller socialrådgiver
  • håndværksmester eller -svend
  • idrætstræner, spejderleder eller lignende
  • arbejdsgiver eller anden lederfunktion fra erhvervslivet
  • erhvervsaktiv, studerende eller pensioneret

Dine faglige/erhvervsmæssige kvalifikationer er således ikke afgørende.

Som mentor er det til gengæld vigtigt, at du har:

  • erfaring med at arbejde med unge
  • lyst og vilje til at engagere dig i et ungt menneske, der har det svært
  • empati, menneskelig indsigt og personligt overskud
  • evne til at skabe tillid
  • kendskab til ungdomskultur og evne til at tale med unge

Vi foretrækker desuden, at mentorerne bor eller arbejder i nærheden af de unge og de uddannelsesinstitutioner, de fleste af vores unge går på, dvs. områderne omkring Køge, Solrød, Greve, Hundige og Roskilde.

Timeseddel

UUV aflønner overgangsmentorerne med 160,- kr. pr. time som B-indkomst.

Hvis du er mentor, kan du downloade en timeseddel her.

 

 

 

 

Scroll to top