- undgå personligt fremmøde de næste 14 dage på grund af smitterisiko.
Fredag den 13. marts lukker erhvervsskolerne på grund af den alvorlige situation, der er i Danmark og store dele af verden omkring smittefaren knyttet til corona-virus. Lukningen er varslet for de næste 14 dage.
På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret i hvilket omfang og hvordan erhvervsskolerne vil tilbyde undervisning eller erstatningsundervisning.
Helt konkret har situationen den konsekvens, at svendepøver og andre prøver med ekstern censur på elektrikeruddannelsen og på vvs-energiuddannelsen indtil videre ikke gennemføres de næste 14 dage.
Når erhvervsskolerne på et senere tidspunkt genoptager undervisning og svendeprøver m.m. vil den enkelte lærling og virksomhed vil få besked fra skolen.
Indtil da pas godt på hinanden - og dig selv.
Har du spørgsmål er du velkommen på evu.dk og du kan som altid kontakte EVU på telefon 36726400 eller [email protected] vær dog opmærksom på at vi gerne vil undgå personlig fremmøde.