Hænderne fulde af EUD/EUX

Workshops

Hovedområde: Fødevarer – Jordbrug og Oplevelser
Inspiration til hvordan Erhvervsfagene kan blive integreret i ”værkstedsfagene” på fødevare uddannelserne. Du/I får stimuleret jeres sanser gennem sensoriske øvelser og får dermed en erfaring med hvordan teori kan blive til praksis. Du skal arbejde med grundsmage og sensorisk.

HOVEDOMRÅDE: TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT
Information om udvalgte uddannelser fra indgangen ”Teknologi, byggeri og transport”. Du møder og prøver kræfter med praktiske opgaver, der demonstrerer sammenhængen med grundfag og håndværksfag. Vi taler om de krav, der stilles til håndværksuddannelser, samt forventninger fra skole og virksomhed til lærlinge, så din mulighed for at guide en elev er stærkere funderet.

Hovedområde: KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE
I en verden hvor influencer, præsidenter og forskellige celebrities fylder mere og mere i forbrugerens verden, skal vi arbejde med forskellige cases. Kan de klassiske ”traditionelle” virksomheder reddes inden de drukner i et hav af Fake News og alternativ forbrugerpåvirkning? Måske kan redskaberne være innovation, new marketing, sociale medier og ikke mindst disruption. Masser af hands-on og mulighed for at blive klogere på en hurtigt omskiftelig forretningsverden.

HOVEDOMRÅDE: OMSORG, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
Information om de krav, der er til eleven, der går på social- og sundhedshjælper- og social og sundhedsassistent-uddannelsen på SOSU - både i forhold til det faglige, personlige og sociale. Du vil opleve, hvordan vi arbejder med faget farmakologi i teorien på social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvad eleven skal observere og hvordan eleverne skal dokumentere deres arbejde med medicinen.

Praktisk
Mødested:Vi mødes på CAMPUS Køge d. 2.11.2020 kl. 08.00-15.30

Parkering: Ved tilmelding får du tilsendt en parkeringstilladelse.
Tilmelding

Scroll to top