Frit fald i sproglige studieretninger standset

Det er lykkedes gymnasierne at bremse flere års fald i tilslutningen til de sproglige studieretninger på gymnasierne. Det viser dette års undersøgelse af elevernes studieretningsvalg.

Flere års fald i søgningen til de sproglige studieretninger er nu bremset. Det dokumenterer en ny undersøgelse af de netop overståede studieretningsvalg på landets stx-gymnasier foretaget af Danske Gymnasier.

Undersøgelsen viser, at 11 procent af landet 1g’er har valgt en sproglig studieretning. 44 pct. af eleverne har valgt en studieretning med samfundsfag, 35 pct. har valgt en naturvidenskabelig studieretning, mens ni pct. har valgt en kunstnerisk studieretning (se figur 1).

Behov for sprogkompetencer

Elevernes fordeling på de forskellige studieretninger er nøjagtig den samme som sidste år. Og selv om man skal være varsom med at sammenligne tal fra før og efter gymnasiereformen, fordi en del af de studieretninger, der tidligere blev regnet for sproglige studieretninger, ikke findes mere, så er det tilsyneladende lykkedes gymnasierne at standse et fald i søgningen til de sproglige studieretninger, som ellers har budt på næsten en halvering siden 2012.

Det glæder formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø:
-    Ude omkring i landet kæmper rektorer på mange forskellige måder for at opmuntre eleverne til at vælge sprogfag. Det sker via sprogcamps, særlige temadage, venskabsklasser på fremmede kontinenter, og meget andet, og det er dejligt at se, at det har en effekt, siger Birgitte Vedersø, der tidligere selv har undervist i italiensk.

Hun understreger, at indsatsen er vigtig for at sikre at sprogfagene ikke uddør i det danske uddannelsessystem
-    Har unge ikke har haft sprogfag i gymnasiet, vælger de heller ikke sprog på universitetet eller på læreruddannelsen, og så kommer der til at mangle sproglærere i hele uddannelsessystemet – og også ude omkring i de danske virksomheder, hvor efterspørgslen efter unge, der taler andre fremmedsprog end engelsk bare vokser, siger Birgitte Vedersø.

Små sproghold er dyre

Som forening arbejder Danske Gymnasier for at fremme sprogfagene, blandt andet ved at holde kommunerne fast på at indføre kommunale sprog-strategier, sådan som de er forpligtet til ifølge regeringens Nationale Sprogstrategi.

Men ude på de enkelte gymnasier er rektorerne også villige til at gå langt for at sikre den sproglige fødekæde – også selv om det koster dem dyrt.
Ca. hver fjerde af skolerne i undersøgelsen svarer således, at de har et princip om at oprette bestemte sproghold.
Omkring en tredjedel af de adspurgte gymnasier, oplyser, at de opererer med en minimumsgrænse for tilmeldte elever, hvis de skal oprette et sproghold, men siger samtidig, at de er villige til at strække sig langt for at imødekomme sproginteresserede elevers studieretningsønsker. I gennemsnit skal der således bare 6,5 elever til at oprette et sproghold i spansk, mens der skal gennemsnitligt 10,3 elever til, før der bliver oprettet et italiensk sproghold.

-    Det er glædeligt at se, at så mange gymnasier gør en stor indsats for at opretholde selv små hold med tysk, fransk eller andre sprog. Men det er dyrt, at oprette de små hold, og hvis politikerne mener noget seriøst med skåltalerne om behovet for, at danskerne skal beherske flere fremmedsprog, må de finde en måde at finansiere dem på, pointerer Birgitte Vedersø.

Undersøgelsen er foretaget blandt Danske Gymnasiers medlemmer med stx-uddannelser i Danmark. I alt har 131 gymnasier modtaget spørgeskemaet. 83 pct. har svaret på den.
Læs mere om undersøgelsen på danskegymnasier.dk

Scroll to top