På Køge Handelsskole blev Mikkel Stokholm fra Greve den første elev til at afslutte EUD Business oven på et sært forår præget af covid-19. For Mikkel Stokholm vil en ny hverdag dog snart indfinde sig, for elevpladsen er allerede i hus – nemlig hos Sanistål i Køge.
På EUX & EUD Business på Køge Handelsskole var Mikkel Stokholm på 17 år den første elev, der kunne afslutte forårets eksamensrække på EUD Business med sidste mundtlige eksamen. For Mikkel Stokholm venter fortsættelsen af uddannelsen EUD Business lige rundt om hjørnet. Med sit valg af retning handel skal han i lære i den internationale grosistvirksomhed Sanistål, og det er her Mikkel Stokholm skal sætte den praktiske dimension på sin teoretiske uddannelse på EUD Business.
For Mikkel Stokholm var valget af EUD Business på Køge Handelsskole et oplagt valg.
”Jeg tog rundt til flere åbent hus arrangementer, hvor jeg hørte om EUD, og det fangede min opmærksomhed med det samme, og derfor tog jeg den beslutning at starte på EUD Business,” siger Mikkel Stokholm.
” Jeg havde undervejs overvejet mange ting, fordi der var mange veje til det, jeg gerne ville, men så tænkte jeg, hvis jeg tager en EUD, så var det den bedste måde at lære det på, fordi man så kommer man ud i det virkelige liv og får en elevplads. Det er en god og direkte vej – og der er en god balance mellem teori og praksis for at opnå det, jeg godt være i min fremtid – nemlig business manager i min fremtid,” siger Mikkel Stokholm.
De rette byggesten
”Det har været en god tid på Køge Handelsskole – både fagligt og socialt. Jeg har fået mange nye gode venner og et godt netværk selvom vi ikke skal helt de samme steder hen. For at nå mit mål om at blive business manager har jeg med fag som virksomhedsøkonomi med fra grunduddannelsen på Køge Handelsskole, og med den praktiske erfaring, som jeg får gennem min elevplads hos Sanistål i Køge får jeg et godt fundament for min fremtid,” siger Mikkel Stokholm, som lige nu og her vil fejre sin afslutning på Køge Handelsskole med familie og venner oven på et hektisk forår præget af covid-19.