Elever i 9. klasse har brug for mere hjælp til at vælge uddannelse

Det er en stor udfordring for mange unge at finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. De unge efterspørger vejledende samtaler, praktik og brobygning.

Du skal vide, hvad du vil. Leve op til mor og fars forventninger. Vælge rigtigt første gang og have et højt nok karaktersnit - og selvfølgelig blive erklæret uddannelsesparat.

Det er tanker som disse, unge i 9. klasse tumler med, og som gør, at mange oplever det som et pres at skulle vælge ungdomsuddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)baseret på interviews med 9. klasseelever.

”De unge tager det at vælge uddannelse meget seriøst, og de er opsatte på, at ’projekt uddannelse’ skal lykkes for dem. Uddannelsesvalget opleves som noget lidt skræmmende og som meget afgørende for deres fremtid,” siger chefkonsulent Anne Sophie Madsen, der står bag undersøgelsen.

Behov for samtaler

Næsten alle unge i undersøgelsen taler om, at de har behov for at tale med en voksen i regi af skolen - en vejleder eller lærer – om, hvad der interesserer dem, og hvilke veje der kunne være relevante for dem efter skolen.

Siden erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 er det kun de unge, som er erklæret ikkeuddannelsesparate, som er berettiget til individuelle samtaler med en vejleder. Uddannelsesparate unge modtager i stedet kollektiv vejledning, hvor en vejleder typisk giver generel information om uddannelsessystemet i klassen.

”Mange af de unge, vi har talt med, også dem, der er uddannelsesparate, udtrykker et stort behov for at kunne tale deres muligheder mere grundigt igennem med nogen, som kender uddannelsessystemet, og som ikke er deres forældre. Uddannelsesparat er ikke altid det samme som at være ’valgparat’, og det er vigtigt, at vejledningsindsatsen i udskolingen tager højde for det,” siger Anne Sophie Madsen.

Snak med de andre i klassen hjælper

Undersøgelsen viser også, at alene det at tale med de andre i klassen om deres overvejelser om uddannelsesvalget hjælper de unge.

”Der er generelt et potentiale i at få mere fokus på de unges refleksioner om uddannelsesvalget – både i den almindelige undervisning, som en del af forberedelsen af brobygning og praktik og i den kollektive vejledning”, siger Anne Sophie Madsen.

Praktik og brobygning overladt til unges eget initiativ

De unge oplever, at det er nemmere for dem at finde deres retning, når de har været i brobygning på en ungdomsuddannelse eller i praktik og derigennem har afprøvet, hvad de er gode til og har lyst til.

Men det er ikke obligatorisk for unge at komme i praktik, og de unge fortæller om, at det ofte er overladt til deres eget initiativ, hvis de skal det:

”Det er uheldigt, hvis det i for høj grad er de unge selv, der skal stable praktikforløb på benene. Mange har ikke ressourcerne eller netværket til det,” siger Anne Sophie Madsen.