Anette Kamper foran et af billederne i udstillingen på UUV’s center.
Anette Kamper er autodidakt kunstmaler og hendes budskab er ”Humor, varme og livsglæde – med fokus på det positive i livet”. En dejlig tilgang, som man også mærker udstråling af fra billederne og som helt sikkert også rammer de små elever i Anette daglige arbejde som børnehaveklasselærer på Hastrupskolen i Køge.
Udstillingen kan ses på UUV’s center i Ølbycenter 53 1. sal, 4600 Køge frem til efterårsferien. Åbningstiden er her efter sommerferien ændret til at UUV har åben vejledning mandag, onsdag og torsdag kl. 13 – 16. Her kan alle kan benytte lejligheden til at kikke forbi og se Anette Kampers billeder, der vækker såvel glæde som smil.
Hvis du kunne tænke dig at købe et af malerierne, skal du henvende dig til UUV vejleder Anette Håkonsen, der har kontor på UUV’s center i Ølby.