Få teksten læst op

Sekretariatets åbningstider

Mandag - torsdag: 08.30 - 15.00
Fredag: 08.30 - 12.00

UUV, Ølbycenter 53, 1. sal, 4600 Køge.
Tlf: 5667 2652, Fax: 5666 1398
CVR: 29189374, EAN: 5798007765880
Institutionskode: UUV 259202 

Start på uddannelse

Erhvervsuddannelse - EUD

En erhvervsuddannelse veksler mellem praktik og skole. Der findes 109 forskellige erhvervsuddannelser, hvoraf mange af dem har flere specialer. Længden på en eud-uddannelse varierer fra 1 år og op til 5½ år. Uddannelserne er inddelt i følgende 12 indgange:

Bil, fly og andre transportmidler - BFT
Medieproduktion - MPR
Bygge og anlæg - BOA
Merkantil - MKT
Bygnings- og brugerservice - BBS
Produktion og udvikling - PRU
Dyr, planer og natur - DPN
Strøm, styring og it - SSI
Krop og stil - KOS
Sundhed, omsorg og pædagogik - SOP<
Mad til mennesker - MTM
Transport og logistik - TRL

Trindelt
Flere af erhvervsuddannelserne er delt i to trin. Det betyder, at du efter Trin 1 får et bevis på, at du har gennemført første del af uddannelse. Du kan herefter vælge om du vil ud på arbejdsmarkedet eller om du vil gå videre på Trin 2 i uddannelsen.

Adgangskrav
Du skal have opfyldt undervisningspligten (9 år). Nogle af uddannelserne kræver, at du på forhånd har en uddannelsesaftale (praktikplads) inden du kan blive optaget.

Økonomi
Under grundforløbene kan du søge om SU, hvis du er over 18 år. Under praktikforløbene får du elevløn.

Læs mere om EUD på www.ug.dk.

Produktionsskole

Alle unge mellem 16 og 25 år, som ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, kan tilmelde sig en produktionsskole. Du kan gå der i op til et år, og du modtager skoleydelse under opholdet.

Du kan vælge mellem ca. 100 forskellige produktionsskoler i Danmark, se mere på www.produktionsskoler.dk.

Hvordan bliver du optaget på en produktionsskole? 
Inden du søger optagelse på en produktionsskole, skal du have en vejledningssamtale med en UU-vejleder der laver en målgruppevurdering og uddannelsesplan. Du kan finde din vejleder ved at benytte "Find din vejleder" her på siden.

En målgruppevurdering gælder 6 måneder og du kan søge optagelse på alle produktionsskoler i hele landet. Det er den enkelte produktionsskole der afgør om du kan optages.

Du har krav på at få foretaget en ny målgruppevurdering 6 måneder efter en tidligere vurdering har fundet sted.

EGU - Erhvervsfaglig grunduddannelse

Hvad er EGU?

EGU er en to-årig uddannelse for unge mellem 16 – 25 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller et arbejde. EGU er for dig, der måske har haft en usikker skolegang og for dig, der måske ikke har været særlig glad for at gå i skole. Hvis du har gennemført et grundforløb kan du ikke starte på en EGU.

EGU består af ca. 1 1/2 års praktik i en virksomhed og 1/2 års skole, delt op i kortere perioder.

EGU er for unge mellem 16 og 25 år.

Med en EGU får du et uddannelsesbevis og ret til at blive optaget i A-kasse.

Du får følgende skoleydelse i skoleugerne:

  • Hvis du er under 18 år: kr. 573,- /ugen
  • Hvis du er over 18 år: kr. 1372,- /ugen

Du får elev-/lærlingeløn i praktiktiden - ca kr 6000-7000,- /md. (forår 2008)

Hvis du ønsker at vide mere, kan du kontakte din vejleder. Hvis du ikke ved hvem der er din vejleder, så klik her.

For yderligere information, lovstof m.m. - se uddannelsesguiden.dk.

VUC - Voksenundervisning

Hvad er VUC?

VUC står for VoksenUddannelsesCenter. VUC er et tilbud til dig, der vil kvalificere dig til videre uddannelse, forbedre dine muligheder i dit arbejdsliv eller få ny viden og inspiration.

VUC er et tilbud til alle over 18 år, der gerne vil lære noget nyt.

Er du under 18 år, kan du være indskrevet på et AVU-forløb på VUC, hvis VUC og en vejleder fra UUV Køge Bugt vurderer, at det vil være til din fordel.

VUC´s tilbud rummer forskellige niveauer fra almindelig læsetræning til hf.

Der er mulighed for at læse både om dagen og om aftenen.

Klik her for at se mere om VUC's tilbud.

Gymnasiale uddannelser

Der er fire gymnasiale uddannelser at vælge mellem. Det giver dig mulighed for at vælge efter interesse, og efter den type der passer dig bedst.

Der er mange fælles fag, men også fag som er særegne for den enkelte uddannelse.

De fleste fag på en gymnasial uddannelse udbydes også som enkeltfag. Det kan man benytte, hvis man fx skal supplere, eller som voksen har en særlig interesse for et bestemt fag.

Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om du også får mange fag, som du ikke selv kan vælge til eller fra.

Du lærer både at arbejde selvstændigt og at løse opgaver sammen med andre - begge dele noget du kan bruge senere i livet. Efter stx kan du søge optagelse på en videregående uddannelse.

STX - det almene gymnasium

Efter 9. eller 10. klasse kan du vælge at gå i det almene gymnasium, hvor du kan tage en stx. På stx-uddannelsen får du en bred viden om en masse forskellige fag. Stx tager 3 år.

Læs mere om stx på www.ug.dk.

HTX - højere teknisk eksamen

Efter 9. eller 10. klasse kan du vælge at gå i det tekniske gymnasium, hvor du kan tage en htx. På htx-uddannelsen ligger vægten på fag som matematik, fysik, kemi og teknikfag. Htx tager 3 år.

Læs mere om htx på www.ug.dk.

HHX - Højere handelseksamen

Efter 9. eller 10. klasse kan du vælge at gå i handelsgymnasiet, hvor du kan tage en hhx. Hhx-uddannelsen indeholder bl.a. fag om handel og økonomi på både virksomheds- og samfundsplan. Hhx tager 3 år.

Læs mere om hhx på www.ug.dk.

HF - Højere forberedelseseksamen

Den 2-årige hf er en gymnasial uddannelse, der retter sig mod unge eller voksne, der ikke kommer direkte fra 9. klasse. Det vil sige at du skal mindst have 10. klasse for at blive optaget.

Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv at vælge nogle frem for andre.

Læs mere om hf på www.ug.dk.

© UUV 2012
UUV Køge Bugt · Ølbycenter 53, 1. sal · 4600 Køge · Tlf. 5667 2652 · Fax: 5666 1398 · CVR: 29189374 · EAN: 5798007765880