05-09-2017Lærere klædes på til uddannelsesvalget

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) tilbyder igen lærere i 8. klasse en kursusdag på Campus Køge, hvor de kan blive klædt på til udskolingen. Der er nye optagelsesregler til gymnasiet og andre spændende programpunkter når kurset løber af stablen den 20. september.

Kursus der tilbydes lærere i udskolingen fra Greve, Køge, Solrød og Stevns, har som mål, at give deltagerne et godt indblik i uddannelsessystemet, og vil klæde kursisterne på til samarbejdet mellem skole og UUV om bl.a. uddannelsesparathedsvurdering med de nye adgangskrav.

Kurset finder sted på Køge Handelsskole, hvor deltagerne vil møde vejledere og elever fra de omkringliggende ungdomsuddannelser.

Kursets mål er at klæde klasselæreren på til i samarbejde med UU-vejlederen:

  • at kunne støtte eleven i uddannelsesvalg
  • at vurdere elevens forudsætninger for at blive parate til den ønskede ungdomsuddannelse

Det er de to garvede vejledere fra UUV Rita Pape & Lotte Engholm, der er kursusledere.

UUV Køge Bugt

Kursusbeskrivelse: Læs folder

Tilmeld dig her


Gå til forsiden